:
Profeten taler om hvorledes Guds folk, når det har opnådd den lovede frelse og med glede nyter dens frukt, skal takke og prise Herren for den, 1-6. 1 På den tid skal du si: Jeg takker dig, Herre; for du var vred på mig, men din vrede hørte op, og du trøstet mig.
2 Se, Gud er min frelse, jeg er trygg og frykter ikke; for Herren, Israels Gud, er min styrke og lovsang, og han blev mig til frelse.
3 Og I skal øse vann med glede av frelsens kilder.
4 Og I skal si på den tid: Takk Herren, påkall hans navn, kunngjør hans gjerninger blandt folkene, forkynn at hans navn er ophøiet!
5 Syng Herrens pris, for herlige ting har han gjort! La dette bli kunngjort over hele jorden!
6 Rop høit og juble, I Sions innbyggere! Stor er Israels Hellige midt iblandt eder!