David vidner om sin ulastelige vandel og sin tillit til Herren, 1-3; han har intet samfund med de ugudelige, 4. 5, men holder sig til Guds hus, 6-8. Han beder derfor Herren ikke å la ham dele lodd med de ugudelige, 9-11, og uttaler sin forvissning om å bli bønnhørt, 12.1
Av David. Hjelp mig til min rett, Herre! for jeg har vandret i min uskyld, og på Herren stoler jeg uten å vakle.
2
Prøv mig, Herre, og gransk mig, ransak mine nyrer og mitt hjerte!
3
For din miskunnhet er for mine øine, og jeg vandrer i din trofasthet.
4
Jeg sitter ikke hos løgnere og kommer ikke sammen med listige folk.
5
Jeg hater de ondes forsamling og sitter ikke hos de ugudelige.
6
Jeg tvetter mine hender i uskyld og vil gjerne ferdes om ditt alter, Herre,
7
for å synge med lovsangs røst og fortelle alle dine undergjerninger.
8
Herre, jeg elsker ditt huses bolig, det sted hvor din herlighet bor.
9
Rykk ikke min sjel bort med syndere eller mitt liv med blodgjerrige menn,
10
som har skam i sine hender og sin høire hånd full av bestikkelse!
11
Men jeg vandrer i min uskyld; forløs mig og vær mig nådig!
12
Min fot står på jevn jord; i forsamlingene skal jeg love Herren.